Liminala

 

Terapi med ro og plads til udforskning, udvikling og udfoldelse. 

Terapi i København og i naturen
v. terapeut Kevin Mikkelsen

Liminala kommer fra det latinske ord “limen” som betyder overgang. Jeg anskuer terapi som en mulighed for at møde livet og livssituationen med seriøsitet og nysgerrighed. Som en overgang hvor du kan gribe chancen for at træde ind i noget nyt. 

 

Hos mig finder du en seriøs, engageret, nærværende og empatisk samtalepartner. Jeg har flere års erfaring med dybdepsykologisk arbejde, og en bred værktøjskasse der kan hjælpe dig, uanset om du er på vej igennem en krise, ønsker at komme mere i kontakt med dig selv eller at udforske nye aspekter af livet. 

Jeg tilbyder

Psykoterapi

Står du i en livssituation der kalder på at komme et spadestik dybere? Oplever du angst, depression, stress eller sorg? Måske føler du dig ensom eller har svært ved at finde mening i tilværelsen? Måske ønsker du hjælpe til at udleve dit fulde potentiale, eller måske leder du bare efter en professionel og støttende samtalepartner?

Naturterapi

I naturterapien kan du finde indre ro og få en dybere forståelse af dig selv og dit liv, ved at engagere dig med din krop, sanser og alle de symboler naturen stiller til rådighed. Der er også plads og ro til dyb kontemplation og refleksion.

Psykedelisk integrationsterapi

Har du brug for støtte til at forstå en oplevelse du har haft under påvirkning af psykedeliske substanser? Jeg stiller et fordomsfrit rum til rådighed for at du kan udforske din oplevelse og integrere dine indsigter i dagligdagen.

"Uanset hvem du er, uanset hvor ensom du måtte være, byder verden sig til for din fantasi- igen og igen gør den dig opmærksom på din plads i altings familie"

Mary Oliver

Jeg er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter og jeg har vedkendt mig at overholde og arbejde i henhold til foreningens etiske regler, hvilke kan findes her

Spørgsmål?

Uanset hvilke spørgsmål du måtte sidde med, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.